Tre uger med sommerskak for børn og unge
Igen i år tilbyder Nørrebro Skakklub og Københavns Skoleskak en stribe skak-arrangementer i forbindelse med Københavns Kommunes Feriecamp. Alle børn og unge uanset spillestyrke er velkomne til at være med og få god hjernegymnastik. Det er muligt at deltage på de dage, hvor man har tid og lyst – og ikke nødvendigvis hele ugen.
Tid: Mandag den 1. juli til og med fredag den 5. juli samt mandag den 8. juli til og med fredag den 12. juli – alle ti dage kl. 12.00-14.00. Sted: Blågårds Plads, Nørrebro (hvis vejret er dårligt, foregår det i Korsgadehallen).
Tid: Mandag den 8. juli til og med fredag den 12. juli - alle fem dage kl. 14.00-16.00 Sted: Mimers Parken (mødested) og sandsynligvis benyttes skakbordene i Superkilen (over for Nørrebro Hallen).
Tid: Mandag den 15. juli til og med fredag den 19. juli – alle fem dage kl. 10.00-12.00. Sted: Legepladsen ved Hulgårds Plads, Bispebjerg.