Sergio Adan Bermundez vandt Nørrebros Torsdags-EMT sep.-okt. 2014
Vores Torsdags-EMT sep-okt 2014 er netop blev afrundet med IM Sergio Adan Mermundez (rating 2357) fra Spanien/K41 som vinder med 4½ point/5. Sergio, som i sommers flyttede til København for at skrive sin Ph-d afhandling på Københavns Universitet, slog IM Nikolaj Mikkelsen (rating 2435) i første runde, og afgav siden kun en remis til Mikkel Mansori Jacobsen (BMS). Nikolaj kunne dog glæde sig ved at han vandt sine resterende kampe (og efterfølgende tog revanche mod Sergio i Øbro) og derved sikrede sig 2. pladsen i turneringen. Thore Jensen fra Nørrebro spillede også en fin turnering med 3 point (og en 3. plads). Han var oven i købet tæt på at få remis mod Nikolaj, men måtte se sit ur falde i træk 39 akkurat lige inden ekstratiden satte ind.
Morten Renneberg (Øbro) og Kim Secher Andersen (Nørrebro) delte 1. pladsen i ratinggruppen (1800) med 3½ point. Det så længe ud til at også Knud Højgaard (Valby) skulle tage del i præmiesummen, men Henrik Andersson (Nørrebro) kæmpede bravt for en remis i sidste runde trods 2 bønder nede.
I 2. ratinggruppe (1700) delte Jacob Printzlau og Jørgen Holmstrøm Nielsen (begge Nørrebro) 1. pladsen med 4 point hver. De samlede resultater kan findes på KSU ved følgende link.