Sarah Nordisk Mester U13 Piger
Sarah har virkelig haft et forrygende forår med flotte resultater i bl.a. VM på Rhodus for piger og NM for piger (U13) i Norge, hvor hun gik hele vejen!
Sarah fra U13-VM for piger på Rhodos. Rhodes Chess Festival blev afholdt fra 21. april til 3. maj på et 5-stjernet hotel på Rhodos.
Sarah leverede en mere en godkendt indsats i både VM hurtigskak- og lynturneringen på Rhodos og det skulle vise sig at være den helt rette forberedelse til NM i Oslo.
Sarahs høje turneringsaktivitet sammenholdt med hendes hårde og seriøse træningsprogram (herunder med 1:1 undervisning med bl.a. Lars Schandorff) har resulteret i en stor stigning på rating-listen og er nu krydret med den flotte titel som Nordisk Mester for Piger i U13.
Tillykke Sarah!!! De danske piger hev Guld, Sølv og Bronze med hjem fra Oslo, Norge. Sarah med Guld i midten 😊
Det blev til 4p af 5 til de Nordiske Mesterskaber og Guld på korrektion. Sarahs bedste parti var fra 4. runde, hvor vores unge talent demonstrerede fornem positionel forståelse (hurtig udvikling, rettidige mellemtræk, og som en boaslange komplet kvælning af sort).
Sarah Sima Derlich mod Gudrun Fanney Briem
1. e4 c5 2. Sf3 Sc6, 3.Lb5 (dejligt at se at Sarah har udvidet sit repertoire med Rosselimo i Siciliansk. I de følgende træk viser hun hvordan denne stilling skal spilles) Dc7 4.O-O Sf6?! 5.Te1 e5
6.c3! Le7 7. d4! (sådan skal centrum brydes op) cxd4
8.cxd4 exd4 9.Sxd4?! (e5! havde været en smule bedre) Sxd4 10. Dxd4 a6
11.e5! (flot mellemtræk) … Sh5?! (en springer på randen er en springer på rø***, men hvor skulle den eller stå?).
12.Le2! (fanger ikke helt springeren, men gør sorts stilling åben som en schweizer ost) g6.
13. Lxh5 gxh5
14.Sc3! (helt rigtig, vi skal have flere officerer med i spil) Dc5
15.Dxc5 !? (en smule utålmodigt med at bytte dronninger, men hvids fordel er enorm) Lc5
16.Sd5 Ta7 17.Lh6! (som en boaslange forhindrer Sarah sort i at rokere. Materielt er det lige men Stockfish siger +8). Lf8.
18.Lg5 (Lidt mere is i maven havde været fint her med Tac1! hvilket ligeledes truer mat i 1, men hvids fordel er intakt) d6
19.Tac1 Le6 20.exd6 Kd7 21.Sb6+ Kxd6
22.Lf4+ Ke7 23.Sc8+Kd8 24.Sxa7 Lb4
25.Txe6! (mums) Kd7 26.Te3 La5
27.Td1+ Ld2 28.Txd2#
Sarah var den 20. Maj endnu engang inviteret som ”Guest Star” på Ellen Fredericias Twitch-kanal.