Resultater fra "Nørrebro og Amagers" U-DM 2015 på Søndermarkskolen
Nørrebro Skakklub og Amager Skakforening gik i år sammen for at afholde årets U-DM i skak. Arrangementet fandt sted over 3 dage (2.-4 oktober 2015) på Søndermarkskolen på Frederiksberg og det var en kæmpe oplevelse. Klubbens trænere, bestyrelsen og øvrige frivillige (herunder Michael Olsen som fotograf og Facebook redaktør og Thomas Varming og hans datter som kantineansvarlige med siciliansk lasagne og kongeindiske wraps), blev bl.a. vidner til at Hannibal V. Jaques blev Danmarksmester i U10-gruppen. Stort tillykke til vores unge mand! Kishichiro Kræmmer i U12 var også utrolig tæt på at gå hele vejen, men endte med sølv i en virkelig stærk gruppe. Derudover fik vi en del 4.-6. pladser. Så alt i alt, en meget flot turnering af Nørrebros juniorer. Vi havde hele 10 juniorer tilmeldt, så vi var stærkest repræsenteret blandt de 82 tilmeldte.
Der blev oprettet en Facebook event i anledning af stævnet: Foruden en masse billeder af deltagerne og vinderne, er der her links til turneringens live-partier, som blev yderst kyndigt kommenteret af hhv. IM Jacob Carstensen (Brønshøj Skakforening) om lørdagen og kvindelandsholdstræner Thomas Schou-Moldt (Øbro Skakforening) om søndagen i skolens "biograf" i kælderen. Forunden at øge underholdningsværdien var det med til at give arrangementet et præg af klasse. Så stort tak til de to! Jacob og Carsten havde i øvrigt ansvaret for at udpege de bedste partier, hvor både vinderne og taberne blev belønnet med gavekort.
Resultaterne fra de forskellige grupper blev: U18: Guld: Jens Albert Ramsdal, Skskf. 1968, Sølv: Viktor Haarmark Nielsen, Øbro, Bronze: Rasmus Hvidberg, Hvidovre U16: Guld:Mikkel Manosri Jacobsen, BMS, Sølv: Sophus Møller, Frem, Bronze: Magnus Mejlvang, Bornholm U14: Guld: Nicolai Kistrup, BMS, Sølv: Filip Martin Kierulf Hou Holm, Nordre, Bronze: Albert Emil Lyng Petersen, BMS P14: Freja Jungberg Nielsen, Aalborg Skakforening af 1889 U10: Guld: Hannibal Valeur Jaques, Nørrebro! , Sølv: Tobias Brødsgaard, GSF-Caissa, Bronze: Rasmus Emil Ryder Tønnesen, Køge P10: Nr.1 Sigrid Erstad Jørgensen, Roskilde, Nr. 2 Ingrid Elmer Nielsen-Refs, Amager U08: Guld: John Christoffer Højstrup Christensen, Silkeborg,Sølv: Karl-Emil Nielsen-Refs, Amager, Bronze: Maximilian Thræn, Enk.medl. P08: Ada Yildiz P12: Guld Caterina Micalizio, Springeren Kolding, Sølv Mikala Høyerup, BMS, Bronze Ida Christiansen, Køge Skakklub U12: Guld: Markus Andreas Baadsgaard, Gribskov, Sølv: Kishichiro Kræmmer, Nørrebro, Bronze: Mikkel Mejlvang, Bornholm
De øvrige resultater kan finder her.
Om lørdagen afholdte vi et parallelt skakstævne for de børn, som ikke følte sig klar til at dyste om DM, men gerne ville være med til denne begivenhed og spille mod jævnbyrdige modstandere. Ligesom til de øvrige deltagere, blev dette belønnet med et flot krus med U-DM 2015 logoet.
Nørrebro Skakklub og Amager Skakforening siger TAK til alle deltagere, hjælpere og forældre for en god weekend med masser af god skak og hyggeligt samvær. / Kim S Andersen