Nyhedsarkiv 2012
Holdturneringen til julepause 2012-13
Første halvdel af holdturneringen for vores 5 hold og de 2 juniorhold er spillet, og det er tid til at gøre en slags status. Nu kan man bedre gætte sig til, hvordan det vil udvikle sig for holdene i den sidste del af holdsæsonen.
Klubbens 1.hold startede flot med en 6-2 sejr over Øbro i 1.runde. Holdkaptajn Thomas Kirknel førte an ved at vinde ret heldigt på 1.bræt og derudover var der gevinster til Martin Willerup, Erik Sværke og Jonel, mens de 4 øvrige fik remis. I 2.runde kom holdet helt ned på jorden, da Philidor kom besøg og gjorde rent bord med en 8-0 sejr. Der er jo også et skræmmende stærkt hold, med GM og IM spillere samt et ratinggennemsnit på over 2400 også ville være favoritter til at vinde skakligaen. 1.holdet kæmpede nu godt og havde stillinger til cirka 1 point, men det blev ved chancerne og en gratis skaklektion. Det blev en forventet lige kamp mod Damhus i 3.runde, hvor Damhus fik en sejr på 4½-3½. Casper Olsen og Erik Sværke vandt, mens Thomas og reserverne Thore og Anders Vælds fik remis. Dette år er der ikke tale om nogen oprykningschance, så holdet har fået en fin start og vil forhåbentlig placere sig i den bedre halvdel af feltet efter Philidor. Det sker dog, om end sjældent, at nr. 2 også rykker op, men hvis ingen fra hold fra 1.hovedkreds rykker ud af 2.div, så kan det ske. Holdet har bestemt 2. pladsen indenfor rækkevidde og kan og skal også kæmpe for at opnå den i det nye år. Erik Sværke har topscoreværdigheden, da han har opnået 2 point af 2.
2. holdet i 1.række ligger på en foreløbig 2.plads med 15½ point og det er sådan set forventeligt. Favoritterne Odysseus ligger 2.point foran, så vi ser frem til at slå dem i sidste runde og dermed overhale Odysseus på målstregen. De bedst scorende er Paul Lubson med 2 af 2, samt Anders Vælds og Olav Kallenback med 2½ af 3.
3. holdet som også spiller i 1.række bare i en anden gruppe ligger fint i midten af gruppen med 12 point. Holdet har mødt førerholdet Lyngby-Virum 1 og tabte da knebent 3½-4½, og har siden spillet 4-4 mod Amager og slået Odysseus 3 med 4½-3½. Leif Jürgensen trækker gode point hjem og har 3 af 3 og holdleder Bjarne har også fået fuldt hus med 2 af 2.
4. holdet i 2.række har en fin 2.plads i gruppen med 15½ point efter 3 sejre. I den næste holdkamp d. 14. januar 2013 kommer det store brag mod førerholdet K41 4, som har 18 point! Denne dyst skal vindes, hvis oprykningen skal blive en realitet, og det er på papiret en kamp der skulle blive meget lige. Meget spændende fortsættelse følger. Tommy Eriksen med 2 af 2 og Jacob Printzlau med 2½ af 3 er de hidtil bedst scorende på holdet.
5. holdet i den anden gruppe i 2.række fik en god start med 3 og 5 point i de 2 første kampe. Den tredje kamp, hvor de mødte Herlev 2 gik holdet desværre helt ned, så man kun fik det ene point som Henri vandt på 7. bræt. Holdet er i overhængende nedrykningsfare, da de andre hold i gruppen rent ratingmæssigt er bedre, og desværre har holdet i sine 2 første runder mødt de formodede svageste hold. Man skal sikkert håbe på et lille mirakel i forårssæsonen, før man tør tro på at holdet får den 6. plads, som redder holdet en ny sæson i denne række.
Endelig har klubben haft 2 juniorhold, der har deltaget i holdturneringen for første gang. De 2 juniorhold på hver 4 spillere har klaret det fantastisk! Brobizz 1 har fået 3 sejre og ligger på 2.pladsen og Brobizz 2 ligger på en flot 5 plads blandt de 14 hold! Det er meget stærkt at begge hold ligger bedre end hold fra Allerød, Øbro og Tåstrup, som også har trænet nogle store talenter frem. Det skal nævnes at alle juniorer har vundet mindst en kamp i de første 3 runder, hvilket jeg er rigtig glad for, samt at Andreas og Emil Skovgaard har fået 3 at 3 for Brobizz 1. Super debut for vores juniorer! Jeg håber vores juniorer kan gøre det lige så flot i det nye år, og inden de bliver for stærke til at være med her. Der er nemlig sådan at juniorer, der har over 1400 i rating ved holdturneringens begyndelse ikke må deltage, så der er ikke så mange 14-20 årige med. Vi får forhåbentlig også en dag glæde af juniorerne på de andre hold – for dem er der noget mere fremtid i, end i de modne skakspillere.
GOD JUL OG GODT NYTÅR ØNSKES TIL ALLE
På Bestyrelsens vegne
/ Thore
Bent Vestergaard ny klubmester i lyn
Nørrebros klubmesterskab i lyn blev i år vundet i fornemmeste stil af ratingfavoritten Bent Vestergaard med 12½ point af 14 mulige. Det var hele 3½ point mere end Anders Vælds, som nærmeste forfølger med 9 point efter de 7 dobbelt-runder, mens Kim Secher Andersen og Peter Gran delte 3. pladsen med 8 point. Den samlede slutstilling er vist forneden.
Bent Vestergaard 12½ point, Anders Vælds 9 point, Kim Secher Andersen 8 point, Peter Gran 8 point, Thore Jensen 6½ point, Michael Olsen 5½ point, Bjarne Henriksen 3½ point, Erik Mølmand 3 point. Tak for en god turnering og tak til Bent Vestergaard som i vanlig stil valgte at donere hans pengepræmie til klubkassen!
Mikkel Jacobsen stormer frem
Klubbens mest fremstormende spiller i år er uden tvivl junioren Mikkel Jacobsen. Han har igen vundet en turnering og det med overlegne 7 point af 7 i sin gruppe til Øbro-mesterskabet. Søren Beck Hansen vandt turneringen for 10 gang, også godt skuldret af ham. Øbro skrev følgende om Mikkels bedrift på deres hjemmeside: "I Basis 2 var spændingen forduftet tidligt i turneringen, da Mikkel Manosri Jacobsen var helt suveræn fra start til slut – og han endte med at gøre rent bord med 7 point – en særdeles flot præstation". Mikkel vandt over 160 rating i turneringen og har siden rundet 1800 i rating! På landsplan er han nu den 3. højst rangerende skakspiller blandt de 14-årige (årgang 1999). Vi håber det fortsætter derudad for Mikkel, og det super flotte stakit af 7 rene 1-taller, viser at han er på rette kurs !!!
Her er en oversigt over Mikkels fremgang fra DSUs hjemmeside.
Turnering | Slut dato | Start rating | Til-vækst | Slut rating | Korr ny rating |
ØBRO åbn klub12 | 26-11-2012 | 1521 | 168 | - | 1800 |
Kim Larsen/M 12 | 13-11-2012 | 1485 | 20 | - | 1658 |
Taastrup/W16 12 | 14-10-2012 | 1519 | 45 | - | 1645 |
LVS Efterår 12 | 10-10-2012 | 1485 | 99 | - | 1615 |
Frem 75 år 2012 | 07-10-2012 | 1550 | 5 | - | 1524 |
Caissa 4 2012 | 28-09-2012 | 1485 | -31 | - | 1519 |
BSF SenSommer12 | 27-09-2012 | 1485 | 29 | - | 1550 |
S.mølle aug. 12 | 17-09-2012 | 1485 | 36 | 1521 | |
Politiken Cup12 | 05-08-2012 | 1615 | -62 | - | 1485 |
Skødstrup/S 12 | 27-07-2012 | 1615 | -60 | 1555 | |
Caissa 3 2012 | 29-06-2012 | 1136 | 104 | - | 1615 |
K41 Sommer 2012 | 12-06-2012 | 1134 | 230 | - | 1519 |
LVS Forår 2012 | 06-06-2012 | 1120 | 153 | - | 1289 |
Ungdoms-DM 2012 | 13-05-2012 | 1134 | 2 | 1136 | |
Taastrup/W15 12 | 15-04-2012 | 1120 | 14 | 1134 | |
DM Helsingør 12 | 09-04-2012 | 1100 | 20 | 1120 |
/ Thore
Slutstilling i Ams,AS04,KS GP-2012
Årets grandprix turnering i samarbejde mellem AS04-KS og Amager Skakklub (Ams,AS04,KS GP-2012) er afsluttet med Thore Jensen (AS04) som suveræn vinder med 25½ point. Nærmeste forfølger blev Thomas Kirknel (AS04) med 19½ point, mens Nils Petersen (Øbro) og Jacob Brorsen (BMS) delte 3. pladsen med 17½ point. Nedenstånde tabel viser den samlede slutstilling for de spillere der hentede 8 point eller mere.
Navn | Klub | A | B | C | D | E | F | G | Total | plac. | præm. |
Thore N. Jensen | AS04 | 4,5 | 5 | 3 | 3,5 | 4 | 5,5 | 25,5 | 1 | 700 | |
Thomas Kirknel | AS04 | 5 | 4 | 5 | 5,5 | 19,5 | 2 | 500 | |||
Nils Petersen | Øbro | 6,5 | 5 | 6 | 17,5 | 3-4 | 150 | ||||
Jacob Abildlund Brorsen | BMS | 6 | 5 | 6,5 | 17,5 | 3-4 | 150 | ||||
Jonbert Jensen | AS04 | 4,5 | 5 | 2,5 | 1,5 | 3,5 | 17 | ||||
Jens Gade | Amager | 5 | 3,5 | 2 | 3,5 | 14 | |||||
Jens Holm Nielsen | Amager | 6 | 3 | 5 | 14 | ||||||
Svend Løntoft | Amager | 5,5 | 3,5 | 5 | 14 | ||||||
Morten Ree | AS04 | 5 | 4 | 4,5 | 13,5 | ||||||
Peter Wieth-Klitgaard | Amager | 4 | 6,5 | 3 | 13,5 | ||||||
Thomas Haugaard | Frederiksberg | 3,5 | 5,5 | 3 | 12 | ||||||
Ulrik J.Larsen | Amager | 4,5 | 4 | 3,5 | 12 | ||||||
Christian Petersen | Amager | 4 | 4 | 4 | 12 | ||||||
Hans H.Larsen | AS04 | 5 | 4 | 2,5 | 11,5 | ||||||
Peter Lunding | Amager | 6 | 5,5 | 11,5 | |||||||
Lars Foldager | Frederiksberg | 5,5 | 5 | 10,5 | |||||||
John Michael Svensson | Amager | 4,5 | 2 | 4 | 10,5 | ||||||
Peter Kinch | Amager | 3 | 4 | 2,5 | 9,5 | ||||||
Michael Richard Olsen | AS04 | 3 | 3,5 | 2,5 | 9 | ||||||
Jacob Printzlau | AS04 | 2 | 3 | 4 | 9 | ||||||
Kristian Brorsen | BMS | 4 | 4,5 | 8,5 | |||||||
Jørgen Holmstrøm Nielsen | AS04 | 5 | 3,5 | 8,5 | |||||||
Benny Hansen | Amager | 4,5 | 4 | 8,5 | |||||||
Arne Møller | Amager | 3 | 5,5 | 8,5 | |||||||
Mikkel Manosri Jacobsen | AS04 | 3,5 | 4,5 | 8 | |||||||
Mark Philip Trønning | Amager | 4 | 4 | 8 | |||||||
Jacob Carstensen | Brønshøj | 8 | 8 |
AMS,AS04,KS GP-turnering |
A Skakmølle Weekend-emt 23-26/3 |
B Amagers Aabne klubmesterskab |
C Skakmølle,maj-juni emt |
D Amager Forår 2012 |
E Skakmølle Weekend-emt 24-26/8 |
F Skakmølle,august-september emt |
G Kim Larsen Memorial (Amagermestersk.) |
Stiftende generalforsamling for Nørrebro Skakklub
Velkommen til den stiftende generalforsamling for Nørrebro Skakklub. Kom og hils på de nye medlemmer fra KS! Generalforsamlingen bliver afholdt torsdag d. 15/11 kl. 20.00 i vores skakklub. Ved AS04´s sidste generalforsamling blev en fusion med skakklubben KS vedtaget. Det blev ligeledes vedtaget at klubben fremover skal hedde Nørrebro Skakklub. Ny hjemmeside for den nye klub (evt. logo) samt et nyt navn til vores klubblad vil være til debat under punktet "eventuelt".
Da det ikke er lang tid siden sidste generalforsamling blev afholdt skulle alle medlemmers mailadresser være ajourført. Bestyrelsen vil dog gerne vide hvor mange der cirka kommer til generalforsamlingen, så vær rar at melde tilbage tilbage hvis du vil komme.
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Dagsorden
1. Valg af dirigent. 2. Status på fusion 3. Fremlæggelse af budgetforslag for 2013 4. Godkendelse af vedtægter for Nørrebro Skakklub 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg af bestyrelse: A. Valg af formand. B. Valg af kasserer. C. Valg af 3 øvrige bestyrelsesmedlemmer. 7. Valg af regnskabsfører for Johannes Gundertoftes fond. 8. Valg af én revisor og én revisorsuppleant. 9. Eventuelt
Kim Andersen klubmester i hurtigskak
Det Åbne AS04,KS hurtigskak-mesterskab 2012 blev spillet over to mandage med 7 runder og 20 min pr. spiller plus 5 sek. pr. træk. Efter de 7 runder skulle titlen afgøres i lyn mellem Thore Jensen og Kim som hver havde scoret 5 point. I en ellers lovende stilling overså Thore "desværre" tiden, hvorved titlen gik til den forsvarende mester. Thore havde ellers haft en stærk aften med 4 point af 4 mulige mens Kim var noget heldig med at hive en remis hjem mod især Bjarne Henriksen i sidste runde. Derved måtte Bjarne og Anders Vælds dele 3 pladsen med 4 point. Bjarne Henriksen blev samtidig vinder af ratinggruppe 2, mens Jacob Printzlau og Erik Mølmand tog sig af de resterende ratingpræmier med hhv. 4 og 3½ point.
Bedste placeringer: Kim Andersen (as04) 5 point (1. plads) Thore Jensen (as04) 5 point (2. plads) Anders Vælds (as04) 4½ point (delt 3. plads) Bjarne Henriksen (as04) 4½ point (delt 3. plads og vinder af rating gruppe 2) Jacob Printzlau (as04) 4 point (2. plads i rating gruppe 2) Daniel Andersen (Fr.sund) 4 point Erik Mølmand (as04) 3½ point (3. plads i rating gruppe 2) Steffen Petersen (Odysseus) 3½ point
Arbejdernes Skakforening af 1904 (AS04) og Københavns Skakforening (KS) fusionerer
De to klubber har i en årrække haft lokalefællesskab, ligesom de i fællesskab har afholdt flere turneringer og arrangementer. På ekstraordinære generalforsamlinger i begge klubber blev det henholdsvis den 24. og 26. september 2012 vedtaget at gå et skridt videre, nemlig at fusionere. Efter afstemning blandt de to klubbers medlemmer er det besluttet at Nørrebro Skakklub bliver det fortsættende navn. Fusionsdatoen er sat til 1.januar 2013. Frem til denne dato vil de to klubbers medlemmer i EMT-er fortsat repræsentere henholdsvis AS04 og KS, ligesom de pt. valgte bestyrelser vil fortsætte. Inden 1.januar 2013 vil der blive afholdt generalforsamling i Nørrebro Skakklub hvor ny bestyrelse vil blive valgt. Efter aftale med KSU´s bestyrelse og holdturneringsleder vil de to klubber allerede i den kommende holdturnering 2012-2013 stille med fælles hold og styrkeliste under navnet Nørrebro Skakklub.
p.v. AS04 og KS Finn Bonnez,KS
Ekstraordinær generalforsamling 24/09
Bestyrelsen i AS04 indkalder til ekstraordinær generalforsamling mandag d. 24. september kl. 20:00. Der er 2 grunde til at vi indkalder til dette møde: Bestyrelsen ønsker medlemmernes godkendelse af en fusion med KS kan ske ved årskiftet 2012 /2013 samt medlemmernes godkendelse af at AS04 og KS sammenlægger deres hold til den kommende holdturnering under fælles klubnavn.
Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen fremsætter forslag om fusion mellem KS og AS04. Fusionsdato 1.januar 2013.
Vedtagelse af fusion betyder: A. Navnet på den fusionerede klub bliver det navn som ved afstemning blandt alle medlemmer i KS og AS04 opnår flest stemmer. B. Aktiver og passiver i KS og AS04 overdrages til den fusionerede klub. Ligeledes overgår administrationen af Johannes Gundertoftes Fond til den nye bestyrelse. C. KS og AS04 stiller fra sæsonen 2012-13 med fælles hold i KSU-holdturneringen. (Dette punkt kan evt. forudsætte KSU’s forhåndsgodkendelse) DSU’s offentliggjorte ratingtal pr. 1.sept. 2012 vil være udgangspunkt for udfærdigelse af styrkeliste.
Fusionens gennemførelse er betinget af: 1. At der forinden 1.januar 2013 i begge foreninger har fundet en vedtagelse sted i overensstemmelse med den enkelte forenings love og vedtægter. 2. At der forinden 1.januar 2013 har været afholdt generalforsamling i den fusionerede forening. På denne generalforsamling skal der vedtages love samt vælges formand, kasserer, bestyrelse og revisor. Forslag til de nævnte love for den fortsættende forening udarbejdes i fællesskab af de nuværende bestyrelser i KS og AS04.
Bestyrelsen håber på stort fremmøde!
Med venlig hilsen AS04´s bestyrelse
Det Åbne AS04,KS hurtigskak-mesterskab 2012
Afvikles mandag 1. oktober og mandag 8.oktober i vores lokaler Frejasgade 14. Der spilles een monradgruppe ialt 7 runder. Mandag 1.oktober startes kl. 19.30 (3 runder). Mandag 8.oktober startes kl. 19.00 (4 runder). Betænkningstid: 20 min pr. spiller plus 5 sek. pr. træk startende ved træk 1. Indskud kr. 100,- betales før 1.runde. Præmier: Garanteret 1. præmie kr. 800,- (forudsat minimum 20 deltagere). Der forventes én eller to ratinggrupper afhængig af deltagerantal. Alt indskud anvendes til præmier. Tilmelding senest mandag 24.september 2012 via KSU hj.side. (ksu link) eller til Jacob Printzlau tlf. 60630045 eller mail [email protected]. Tilmelding efter princippet først til mølle!!. Bemærk ca. 12 pladser er forhåndsreserveret til spillere fra AS04/KS
Det åbne AS04/KS klubmesterskab 2012-2013,emt
Afholdes i AS04 og KS's lokaler Frejasgade 14. Der spilles på følgende mandage med start kl. 19.00: 22.10 1.r., 05.11 2.r., 12.11 3.r., 26.11 4.r., 07.01 5.r., 21.01 6.r., 04.02 7.r., 25.02 8.r., 04.03 9.r, mandag 10.december er afsat til udsatte partier fra runde 1-4, mandag 11.februar er afsat til udsatte partier, primært fra runde 5-7
Turneringen er røgfri og elo-rates hvis muligt. 40 træk på 90 min, derefter 15 min. pr. spiller samt 30 sek. pr. træk beregnet fra træk 1. Der spilles i én stor monrad-gruppe. Fremmøde senest én time efter annonceret starttidspunkt. Indskud kr. 150,- betales før 1.runde. Præmier: Alt indskud minus emt-afgift.
Tilmelding senest 8.okt.til Jacob Printzlau tlf. 60630045 eller mail [email protected] Tilmelding kan også ske via KSU-hjemmeside, se link øverst. Forventet maks. på ca. 30 deltagere. Først til mølle!
Weekend-emt 24-26 august
Klubbens weekend-emt 24-26 august var en spændende affære hvor ratingfavoritter i sidste ende oftest fik del i præmierne. Præmietagere i gr.1 : Med 4 p. af 5 delte Thomas Kirknel (AS04) og Jacob Brorsen (BMS) 1-2 pladsen, da deres korrektion var ens. Deres start på turneringen var ellers ikke lovende, da de begge tabte deres første parti. Siden gik det dog stærkt fremad for de 2 ratingfavoritter, da de siden fik lutter 1-taller på kontoen. Brian Nielsen (Odysseus) fik med flotte 3. point ratingpræmien for bedst placerede spiller under 1900 i rating.
Gruppe 2: Lars Foldager (enk.medlem) vandt gruppe 2 med 4.point. Han havde en god turnering, men var dog heldig med at vinde et parti med tårn mod dronning mod Hans Larsen. Michael Marshall (Odysseus) med 3½ point, havde en bedre korrektion end Mikkel Jørgensen (Brønshøj), og vandt derfor 2. præmien i gruppen.
Jan Brøndum (AS04) fik præmien for bedst placerede spiller under 1600. Stort tillykke! Man hørte flere deltagere tilkendegive, at de vil komme igen næste gang vi indbyder til weekend-emt!
Resultater fra Skakmøllens Hurtigskak-GP juni-juli 2012
Med 11 point (af 15) tog Kim Secher Andersen den samlede sejr i AS04 og KS' GP sommerturnering. Der blev spillet 5 runders 20 minutters partier over 3 mandage. På afgørelsens dag stod Kim, Michael Olsen og Michael Mikkelsen af point, men da sidstnævnte ikke dukkede op stod kampen om den samlede grand prix sejr reelt kun mellem Kim og Michael Olsen. Efter en indbyrdes remis i første runde, afgav Kim kun en enkelt remis i de sidste 4 runder, hvilket var ½ point mere end Michael Olsen, som indtog en fin 2. plads med 10½ point.
Referat af Generalforsamling 2012
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Referat fra sidste generalforsamling
- Formandens beretning
- Indkomne forslag
- Regnskab og budget
- Regnskab for Gundertoftes fond
- Valg af: formand, kasserer, regnskabsfører for Gundertoftes fond, 2 revisorer og revisorsuppleant, samt valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer til så Bestyrelsen er på 5-7 medlemmer.
- Eventuelt
Til referent blev webmaster Kim Secher Andersen valgt.
1. Jacob Printzlau blev valgt til dirigent. Dirigenten fandt at Generalforsamlingen var lovligt varslet gennem vores klubblad.
2. Formanden (Thore) læste passager fra sidst års referat op, som kan ses i klubblad 2/ 2011. Ønsket om flere borde og dermed muligheden for flere deltagere i vores turneringer er opfyldt på ret drastisk vis. Efter sidste sommers voldsomme skybrud blev vores lokaler oversvømmet med omk. 20 cm vand og den væg, der var mellem spillelokalet og analyselokalet, blev nedtaget af Andelsforeningens forsikringsselskab. Denne væg blev ikke genopført, da vi dermed fik mulighed for mere plads i turneringslokalet, og mente at det store køkken kunne klare analysebehovet tilfredsstillende. Der er nu god plads til 32 deltagere i vores turneringer, en god forøgelse fra 24 førhen, og dermed også plads til at have 2 holdkampe hjemme samtidig. Et ønske om flere runder i flere turneringer end før er også blevet hørt, blandt andet blev klubmesterskab 2012 afgjort efter 8-runder, hvor det året før var over 6-runder. Referatet blev godkendt.
Formanden (Thore) ser tilbage på det forgangne år og kommer med ønsker til fremtiden: AS04´s medlemstal er stabilt over 50 og tiltaget med juniortræning om torsdagen har betydet at 9 juniorer nu er en del af klubben. Det er vi særdeles glade for, og til næste holdsæson kan vi dermed også stille med et juniorhold i holdturneringen.
- Klubbens 1-hold havde man håbet ville rykke op fra Mesterrækken, men holdet formåede desværre ikke at indfri det ønske. Det blev tidligt klart at kampen om oprykningspladsen ville være et tæt opgør mellem Brønshøj, Øbro, BMS og os. Vi var særdeles tæt på målet, da vi sensationelt vandt over Øbro med klare 5½-2½ i næstsidste runde. Desværre fik vi bare 4-4 mod Odysseus i sidste runde, hvor BMS med en 6-2 sejr over Valby sikrede sig den eftertragtede 1.plads med 2½ points forspring. Vi fik 2.pladsen og nedrykningspladserne tilfaldt Odysseus og vores venner fra KS. Hvem faldt igennem på holdet? Tja..alle andre på holdet end jeg selv, havde en score på 50 % og derover, så det er et uheldigt emne at snakke om. Fremhæves skal Thomas Kirknel, som fik 4 p. af 5 og endnu bedre gik det Martin Willerup, der forblev ubesejret og scorede hele 5½/7.
- Klubbens 2-hold var oprykket til 1.række, men det betød på ingen måde at holdet deltog i kampen om at undgå nedrykning, snare tværtimod. I de 3 første kampe fik holdet 2 sejre, og en uafgjort mod de senere vindere fra Vestegnen, så der var såmænd en reel chance for oprykning i starten af holdsæsonen. 2-holdet endte på en fin 3.plads, så absolut en god sæson for dem. Mange point blev scoret af nogle villige reserver, i alt 12 p. af 16 mulige fik de, hvilket giver en fin score på 75 %. Morten Ree og Michael Richard Olsen fik 4 p. af 6, men holdets topscorer blev holdleder og redaktør Bjarne med 5½ p. af 7.
- Klubbens 3-hold i 2.række holdt virkelig fast i en midterplacering i lang tid. Efter 5 uafgjorte matcher i træk – 5 på stribe - kunne 2 mindre nederlag ikke rykke meget ved det. Det blev en til en delt 4-5 plads i den jævnbyrdige gruppe, hvor Damhus 2 rykkede op og KS 2 desværre rykkede ned. 3-holdet spillere var meget stabile også når det gælder om af deltage. Holdet havde bare 6 afbud over hele sæsonen, hvilket er særdeles godt. De bedst scorende var Aage Christensen 4 p./7 og Leif Jürgensen med 4 p./6. De herrer har en flaske vin til gode, da de ikke var til stede på GF.
- Klubbens 4-hold på 4 spillere havde en blandet sæson. I starten gik det rigtig godt med store sejre, men i slutningen var der flere afbud og en mangel på reserver. Til 2 kampe stillede holdet således op med kun 3 spillere og det er demotiverende. Det skal vi selvfølgelig prøve at undgå i næste sæson, men man kan aldrig gardere sig mod sygdom og anden dårligdom. 4-holdet fik en 3.plads, men både de og klubben håbede, at det skulle blive bedre end det. Holdets suveræne topscorer blev Jørgen Holmstrøm med 4 point af 4.
Alt i alt en god holdsæson for klubben! Man kan altid håbe på mere, men holdenes placeringer på henholdsvis en 2.plads i M-række, en 3.plads i 1-række, en delt 4-5 plads i 2-række og en 3.plads for 4-mandsholdet er ganske godt. Det professionelle hold Philidor med flere GMer, gør at 1-holdet kun kan stile mod 2.pladsen i mesterrækken næste sæson. De øvrige hold har bedre muligheder for oprykning, men kan de ligge tilsvarende højt i deres række til næste sæson er det ikke værst.
Klubbens egne turneringer: Vi har siden sidste generalforsamling haft mange turneringstilbud for medlemmer og gæster. Vores lokaler har til flere turneringer været fyldt helt op. De turneringsansvarlige dynamoer Finn Bonnez fra KS og Jacob Printzlau har igen i år gjort det godt.
I Skakmølle, maj-emt 2011 gr.1 fik jeg/Thore en delt 1.plads med Michael Nielsen (Taastrup) med 3½/5. I gr. 2 fik Thomas Kirknel en delt 1.plads med vores gode bekendte Dick Sørensen og Claus Brix (Seksløberen). Man lægger mærke til at Thomas Kirknel, dengang havde 1929 i rating. Siden har Thomas forbedret sit spil kolossalt, så har nu har omk. 2160 og dermed nu er klubbens stærkeste spiller. I gr. 3 var der 10 deltagere og også her fik klubben del i 1.pladsen, idet Simon Stibolt fik flotte 4 point af 5 og en masse rating.
Sommer juni-juli emt 2011 med 24 deltagere. Thomas Kirknel og talentet Michael Richard Olsen var med til at dele 1.pladsen i øverste gruppe med Thomas Mørkøre (K41). I gr.2 fik Rolf Stig Hansen en udelt 2.plads, efter Knud Højgaard (Valby). Gruppe 3 blev suverænt vundet af et andet af klubbens nyere talenter, nemlig Kim Andersen med 4½ af 5! I gr.4. måtte Henrik Andersson med 4 point af 5 tage til takke med en delt 1.plads med Kim Pedersen (Posten).
Sæson-start emt over 7-runder blev suverænt vundet af Thomas Kirknel med 5½ af 7. Der var undtagelsesvis ingen præmier til klubben i gr.2, men gruppe 3 blev suverænt vundet af Jacob Printzlau med lutter 1-taller og Jan Nielsen og Jørgen Holmstrøm delte 2. pladsen.
Det åbne AS04/KS mesterskab 2012 (nov. 2011 – feb. 2012) blev arrangeret som en open på 8-runder, og der var 28 deltagere med. Efter et spændende kapløb vandt Michael Richard Olsen flot hele turneringen med 6 point, og blev dermed AS04-mester 2012. I de sidste runder oversprintede Michael sine konkurrenter med 2 meriterende sejre. I næstsidste runde vandt han over Thomas Kirknel, og i sidste runde gik det ud over stærke Dan Andersen fra Frederiksberg. Dan Andersen og Bent Vestergaard (KS) fik efter korrektion henholdsvis 2. og 3.pladsen. Efter de 3 vindere kom jeg med 5½ point, mens Thomas Kirknel efter en fremragende start med 5. af 6 måtte tage til takke med de 5 point, ligesom Martin Willerup, der også var langt fremme lige til det sidste. For spillere mellem 1700-1900 fik Bjarne Henriksen en 3. plads med 5 point, mens gruppen blev vundet af Michael Marshall (Odysseus) med 5½ point. For spillere under 1700 i rating fik Jacob Printzlau en 3.plads med 4. point. Et mesterskab, hvor alle har en chance for at overraske over 8-runder, viste sig som en ganske god måde at afgøre et mesterskab på, og Michael var overraskelsernes mand i år. Thomas vil nok være favorit til at genvinde mesterskabet i 2013, men for min skyld må vinderen gerne først findes efter en række lige så spændende kampe som i årets mesterskab.
Weekend emt (23-25 marts, 2012). Fuldt hus, med 32 deltagere i 3 grupper. Weekendturneringen havde sørme fået 2 gæster fra Norge og Sverige og det var også fint at flere kvinder havde tilmeldt sig. Det gjorde denne turnering meget speciel. Thomas Kirknel vandt gr.1 med 4 p. af 5. Jeg fik med 3½ point 2.pladsen, mens Louise Fredericia (Philidor), Anil Surender (Sverige) og Peter Wieth (Amager) delte 3.pladsen. Der var ikke præmier til klubben i gruppe 2, men til gengæld vandt Jørgen Holmstrøm gr. 3 og Erik Møllmann og Jonbert fulgte efter på en delt 2.plads.
Der er også afholdt flere hurtigturneringer. Det åbne AS04,KS hurtigskakmesterskab 2011 med 7-runder på 2 mandage var et vigtig et. Turneringen blev suverænt vundet af stærke Jacob Carstensen fra Brønshøj, mens Michael Olsen på 2.pladsen med en god score på 6 point af 7 tog endnu en titel og blev AS04´s hurtigskakmester 2011.
Der har derudover været afholdt 2 hurtigskakturneringer for 2-mands hold. - Lørdag d. 5. nov. 2011, hvor Jacob Carstensen/Rune Egede fra Brønshøj vandt foran ”Larsen” med fornavnene Carsten/ Peter fr K41. Ratinggruppen blev knebent vundet af Morten Ree/ jeg, foran Jørgen Holmstrøm/Erik Møllmann. - Lørdag d. 28. jan 2012, hvor Jacob Aablink Thomsen/Jacob Carstensen vandt foran Finn Bonnez/René Andersen fra KS og veteranerne Eric Brøndum/Hvenekilde. Ratingruppen blev vundet af blandede hold, idet Bjarne Henriksen/Finn Madsen vandt foran Arild Rimestad/Simon Stibolt.
Flere spillere havde succes i andre turneringer. Pokaltriumf i bredderækken i 2011 for Michael Olsen, Morten Ree, Kim Andersen og jeg. Jørgen Hvenekilde vandt hurtigskak DM for seniorer 2011. Især Michael, Thomas og unge Mikkel Jacobsen har lagt meget energi i mange turnering og fået bonus med turneringssejre og en masse rating.
Vores juniorklub har man fået en gruppe på 12-16 unge skakspillere, der trænes af Jørgen Holmstrøm, Henrik Andersen, Kim og jeg. Vi har p.t. 9 juniorspillere, der er medlemmer i klubben og 5 af dem var eksempelvis med til Ungdoms-DM i Allerød. Andreas og Emil Skovgaard samt Mikkel skal tillige på en sommer skaklejr på Tjele Efterskole 2012, så også det er et pænt fremskridt. Vi vil igen med vores Sommer Juniorturnering først i juni promenere vores klub og bidrage til udbredelsen af skakspillet blandt de unge.
4. Der var ingen indkomne forslag til denne Generalforsamling.
5. Bjarne Henriksen redegjorde for foreningens økonomi. Flere medlemmer i foreningen har til dels opvejet de mindre indtægter vi har fået fra Gundertoftes fond. Renteniveauet er som bekendt meget lavt i øjeblikket og det betyder mindre afkast fra fonden. Indtægter og udgifter er nogenlunde i balance. Vi har et lille overskud, men det er faktisk meget lille, vi snakker om ca.1.000 kr., så vi kan hurtigt blive økonomisk trængt f.eks. ved medlemsnedgang og andet. Der har været mindre styr på klubbens ”kaffekasse” og der er også en nedgang i indtægter herfra. Vi har haft en vandskade i klubben, der udover en masse ekstra arbejde også gjorde at vi måtte lukke klubben for en tid og betale leje i Øbros lokaler. Bestyrelsen regner stærkt med at vi inden næste generalforsamling endelig har fået en refusion fra andelsforeningens forsikringsselskab.
Bestyrelsen foreslog af klubbens budget blev forbedret med en mindre stigning i kontingentet, som derefter blev diskuteret. Ændringerne blev enstemmigt vedtaget. Efter den 1/10 2012 er kontingentet pr. kvartal følgende: Seniorer(20-65 år): 340 kr. Pensionister: 250 kr. Studerende: 250 kr. (Studiekort vises til klubbens kasserer) Juniorer: uændret 200 kr. B-medlemmer: 150 kr.
Regnskab og budget blev godkendt!
6. Bjarne Henriksen fremlagde regnskabet for Grundertoftes Fond.
7. Der var genvalg af Thore N. Jensen som formand.
Da Bjarne Henriksen gerne ville afstå jobbet som kasserer, måtte GF vælge en ny og Bestyrelsen foreslog Morten Ree, der i forvejen er medlem af AS04´s bestyrelse. Det skal siges at Morten ikke har stor lyst til dette hverv, men vil hjælpe klubben indtil en afløser viser sig. Kasseren er traditionelt også bestyrer af Gundertoftes fond. Valg af ny kasserer (Morten Ree) Valg af 2 revisor (Anders Sønderby og Bjarne Henriksen) Valg af revisorsuppliant (Martin Willerup)
Bestyrelsen ville gerne suppleres op med nye kræfter fra klubbens medlemmer, og heldigvis var der 2 nye der var villige til at indtræde. De 2 nye bestyrelsesmedlemmer er: Alexander Sparre-Ulrick og Thomas Kirknel. De ”gamle” bestyrelsesmedlemmer (Kim Andersen og Jacob Printzlau) blev genvalgt. Bjarne Henriksen, der trådte ud af bestyrelsen fik champagne for sit gode arbejde som kasserer hidtil. Bestyrelsen består af følgende 6 personer: Jacob Printzlau, Thomas Kirknel, Morten Ree, Kim Andersen, Alexander Sparre-Ulrick og Thore Jensen.
8. Under eventuelt var der en større debat om AS04´s holdning til fusion med KS, som sådan set vil være naturligt når vi nu deler fælles klublokaler. Det er dog ikke så ligetil for man skal i så fald helst finde et fælles mundret klubnavn, en ny bestyrelse og fælles vedtægter. Bestyrelsen er åben overfor en sådan fusion og på denne generalforsamling var der få indvendinger herimod. Der kom en enstemmig tilkendegivelse af at en sammenlægning med KS vil være OK. Efter GF har der været et mini-bestyrelsesmøde med Finn Bonnez og Nicklas Skjoldager fra KS og resultatet af det møde blev, at AS04 og KS først vil danne en fælles holdklub. F.eks. kunne den hedde KS04, Skakmøllen, ASKS eller andet…
/ Thore Jensen
Skakmølle,august-september emt 2012
Afholdes i AS04 og KS's lokaler Frejasgade 14 Kbh.N. Der spilles på følgende mandage start kl. 19.00 20. og 27. august samt 3. , 10. og 17. september. Turneringen ELO-rates hvis muligt. 40 træk /90 min derefter 15 min. pr. spiller samt 30 sek pr. træk fra træk 1. Indskud kr. 150,- betales før 1.runde. Fremmøde:senest 1 time efter annonceret starttidspunkt. Der spilles fortrinsvis i 6-mandsgrupper, dog evt. suppleret med monrad. Præmier: 90% af (indskud minus emt-afgift). Tilmelding senest lørdag 11.august 2012. Helst via KSU-hjemmeside eller mail [email protected] efter 9.august kan Jacob Printzlau kontaktes på tlf. 60630045. Forventet max. på ca. 30 deltagere efter princippet først til mølle! Turneringen indgår i AMS,AS04,KS GP-turnering 2012. Link til KSU.
Skakmølle hurtigskak for 2-mands hold 29.sept. 2012
Lørdag 29.september 2012 kl. 10.30. Afholdes i AS04 og KS's lokaler Frejasgade 14 Kbh.N. 6 runder monrad. Betænkningstid: 20 min. plus 5 sek. pr. træk beregnet fra træk 1. Indskud kr. 250 pr. hold Præmier 100% af indskud går til præmier (Eventuel ratingpræmie afhænger af antal deltagende hold. Ved flere end 10 deltagende hold vil der altid være ratingpræmie). Der forventes plads til 14-16 hold. Tilmelding senest tors. 20.september 2012 til Jacob Printzlau tlf. 60 63 00 45 eller mail [email protected] Oplys: navn,klub,rating og tlf. på de to spillere. Derudover holdnavn og holdopstilling. Tilmelding kan også ske via ksu-hj.side.
Skakmølle,weekend-emt 24-26 august 2012
Afholdes i AS04 og KS's lokaler Frejasgade 14 Kbh.N. Der spilles på følgende tidspunkter. 1.runde fredag 24/8 kl. 19.15, 2.runde lørdag 25/8 kl. 10.00, 3.runde lørdag 25/8 kl. 15.30, 4.runde søndag 26/8 kl. 10.00, 5.runde søndag 26/8 kl. 15.30. Turneringen ELO-rates hvis muligt. 40 træk/90 min derefter 15 min. pr. spiller 30sek pr.træk fra træk 1. Indskud kr. 150,- betales før 1.runde. Præmier: Alt indskud minus emt-afgift går til præmier. Garanteret 1.præmie kr. 1000,- i gruppe 1. Der spilles i monradgrupper med 10-14 spillere i hver gruppe. Fremmøde:senest 1 time efter annonceret starttidspunkt. Tilmelding senest torsdag 16. august 2012 til Jakob Printzlau tlf. 60630045 eller mail [email protected]. Forventet max. på ca. 30 deltagere efter princippet først til mølle! Turneringen indgår i AMS,AS04,KS GP-turnering 2012. Link til KSU
Spændende sommerskak for børn
Igen i år havde Nørrebros eneste skakklub, Skakforeningen af 1904 (AS04) arrangeret sommerskak-turnering for børn og unge. Det foregik i weekenden den 2.-3. juni i flotte rammer i klubbens lokaler i Frejasgade 14. 25 deltagere fra 6 til 17 år dystede i tre grupper, og i alle grupper var der til den sidste runde spænding om resultatet.
I mestergruppen, som er for de øvede spillere, vandt Arthur Berg på 11 år. På en delt andenplads kom Mikkel Jacobsen og Nicolai Kistrup, mens Andreas Skovgaard og Sanshiro Kraemmer delte tredjepladsen. Mikkel, Nicolai og Andreas spiller i den lokale klub AS04, mens Arthur er fra Vesterbro.
I de to basisgrupper, for de let øvede, vandt Arn Holland og Emil Skovgaard hver sin gruppe, og finaledysten mellem de to skaktalenter blev afgjort til fordel for Emil. Jens Donatzsky og Kishichiro Kraemmer blev nummer to i hver sin gruppe, hvorefter Jens vandt slutkampen. I dysten mellem de to tredjepladser vandt Silas Høyerup (på kun 6 år) over Simon Christensen. Arn, Emil, Jens og Simon spiller i AS04.
I en basisgruppe deltog fra AS04 også Patricia Petersen (7 år), som kæmpede en brav kamp uden dog at opnå topplacering. En lille begyndergruppe opnåede Jacob Braad fra Frederiksberg og Josias Elkjær fra Gentofte på en delt førsteplads. Bedst placerede pige blev Benedicte Kistrup (Frederiksberg Skoleskak), som spillede med i en basisgruppe og vandt tre af sine seks skakpartier. Et flot resultat i betragtning af, at hendes modstandere var drenge med erfaring fra mange skakturneringer.
I løbet af det seneste år har AS04 fået en del nye børn og unge som medlemmer, og klubben har i dag en af de største juniorskakafdelinger i københavnsområdet. Juniorerne træner hver torsdag kl. 18-19 i Frejasgade 14, hvor børn og unge er velkomne til at spille med.
AS04 måtte levere pokalen tilbage efter heroisk indsats
Det forsvarende hold, Kim, Anders, Morten og Michael, kunne stadig smile efter at have sagt farvel til den pokal de havde betragtet som deres retmæssige ejendom i et år.\
Det forsvarende hold, Kim, Anders, Morten og Michael, kunne stadig smile efter at have sagt farvel til den pokal de havde betragtet som deres retmæssige ejendom i et år.
Den pokal AS04’s hold vandt sidste år i bredderækken måtte desværre afleveres igen. Der blev ellers gået veloplagt til stålet, men resultaterne talte deres tydelige sprog, og holdet havnede i den pæne halvdel af feltet med 13 point. Vinder blev Sydøstfyn med 16 point.
Det forsvarende hold så således ud: Anders Bering, Michael Olsen, Morten Ree og Kim Secher Andersen.
1. Runde: AS04 – Holstebro, 3,5 - 0,5 Anders remis. Michael vandt et meget smukt løberslutspil. Morten blev kvæstet i åbningen, men vandt alligevel. Kim vandt på tid i en stilling der var stort set lige.
2. Runde: AS04 – Roskilde, 2 - 2 Anders er i det gavmilde humør og leverer igen en remis. Michaels hjemmestrikkede sicilianer gav en kvalitet efter 8 træk, men han formåede ikke at vinde og partiet blev remis. Morten tabte i ét træk i en lige stilling hvor kongen lige skulle sikres og valgte det forkerte sted. Kims rutine fik endnu en modstander i tidnød, og Kim vandt på tid i en stilling der nok var lidt i overkanten.
3. Runde: AS04 – Sdr. Nærå, 1,5 - 2,5 Anders tabte trods kvalitetsgevinst da modstanderen fik positionel kompens. Michael var rundens Smadremand og vandt i fejende stil. Morten var en officer rigere efter 12 træk, men måtte aflevere et par bønder for den og afgav rystet remis tilbud i en gevinststilling. Mere rystet var dog Kim, der måtte aflevere modellen efter en simpel afdækker. Kim bleg og med lav røst på parkeringspladsen i pausen: “Det dårligste træk nogensinde”.
4. Runde: AS04 – Ars/nibe, 2 - 2 Anders tabte en Evans-gambit efter hård kamp i et slutspil med lille fordel. Michael “blev rullet fuldstændigt”. Morten vandt efter at have testet en testamentebonde... der bare viste sig at være en bonde. Kim var kommet sig over dronningetabet i forrige runde og vandt et hårdt slutspil.
Holdet i kamp. Herren der sidder over for den blå skjorte (fotografens) spillede hele partiet på 40 træk på under tre minutter...hvilket helt sikkert kostede ham partiet. Modstanderen (Morten) var ikke upåvirket, men holdt tungen lige i munden.
5. Runde: AS04 – Valby, 1 - 3 Anders fik en lille fordel i åbningen men “spillede gris igen”. Michael tabte et spændende og kompliceret slutspil hvor han ellers havde stået godt i hele partiet. Morten tabte efter at have stået trykket i 50 træk. Kim viste overbevisende takter med hvid i Panov-varianten i Caro-Can.
6. Runde: AS04 – Holbæk, 3 - 1 Anders tabte. Michael sidder, i skrivende stund, og kæmper med et tårn og officer mere, som han naturligvis vinder. Alt i alt en underholdende dag. Morten vandt over en “uoplagt” modstander som det blev udtalt efter partiet. Kim vandt til sidst et springerslutspil, der drillede lidt men nåede først i mål med fribassen der afgjorde partiet.
Kim blev således holdets topscore med flotte 5 a 6.
På trods af det skuffende resultat var det en hyggelig dag. Blå himmel, fadøl og masser af makrelmadder til frokost, i gode venners lag.
Førsteholdets Jørgen Hvenekilde deltog også i Pokalfinalen i Seniorrækken. Her ses han i selskab med pibe og øl, betragtende holdkammeraten Bjørn Brinck-Claussens parti. Holdet fik en 2. plads.
En sammenbidt chauffør vender snuden hjemad. På trods af flotte 5 gevinster a 6 partier spøger afdækkerskakken til dronningen stadig.
Hvis man kan lide smukke broer kan Danmark byde på en del af slagsen. Her Lillebæltsbroen fanget på vej til turneringen.
Michael søger trøst på parkeringspladsen efter en hård dag i ilden
Holdet inden afgang... dengang pokalen stadig var i vores besiddelse.
Skakmøllens Hurtigskak-GP juni-juli 2012
Den der kommer først til (skak)mølle. Der kan blive rift om de 32 pladser, så tilmelding i tide anbefales.\
Afholdes i AS04 og KS's lokaler Frejasgade 14 Kbh.N. Turneringen foregår over 3 mandage (hver mandag er en selvstændig turnering) 18.juni, 25. juni og 2.juli. Fremmøde 19.15. Der spilles i een monradgruppe 5 partier med betænkningstiden 20 min. pr. spiller. + 5 sek.pr. udført træk fra træk 1. Indskud kr. 50,- pr. aften (betales før 1.runde). Præmier: 80 pct. at indskud går til præmier i hver enkelt turnering. Derudover vil der være en GP-præmie på kr. 500,- til den samlede vinder (se regler nedenfor). Tilmelding: Mød op i lokalerne mellem kl. 19.00 og 19.15 (urene forventes startetet 19.25)
GP-Præmie udbetales til den spiller som opnår flest GP-point. Ved ligestilling deles præmien. GP-point opnåes ved at deltage i een eller flere af de 3 hurtigskakturneringer. Regler for opnåelse af GP-point: Deltagelse i en GP-turnering giver 1 GP-point, dertil tillægges antal opnåede point. Eksempel; En spiller deltager i to GP-turneringer og scorer 2,5p i den ene og 4 p i den anden. Det giver 3,5 GP-point og 5 GP-point , ialt 8,5 GP-point.
Generalforsamling mandag den 21. maj 2013 kl. 19:04
AS04´s Generalforsamling bliver grundet sygdom i Bestyrelsen afholdt senere end den plejer. Der skal udnævnes en ny kasserer i AS04, da Bjarne Henriksen desværre fratræder denne vigtige post.
Klubben har siden 2010 været så heldig at Bjarne har magtet både at være redaktør af vores værdsatte klubblad og samtidigt været klubbens kasserer. Det er blevet for meget at klare, og han vælger derfor den ene post fra. Internt i Bestyrelsen har det ikke været muligt at finde nogen, der vil overtage kasserens job, så før vores GF søger Bestyrelsen derfor efter hjælp blandt medlemmerne. Vi satser på at have fundet een der vil påtage sig denne store opgave før Generalforsamlingen.
Hurtigskak turnering 17. og 19. april
Kære Skakfolk, Lørdag d. 21 april er der kvalifikationsstævne i Tapeten, og da As04 har tænkt sig at beholde den vandrepokal vi vandt i bredderækken i 2011 lidt endnu, inviteres du hermed til hurtigskakturnering. Turneringen afholdes, fordi det forsvarende hold skal have banket rust af, inden det går løs i weekenden, men også fordi det er sjovt at spille skak. Holdet, der skal forsvare arbejderklassens interesser, ser således ud: 1.bræt: Anders Bering, 2.bræt: Michael R. W. Olsen, 3.bræt: Morten Ree og 4.bræt: Kim Secher Andersen. Ovenstående hold har tænkt sig at banke rust af tirsdag d. 17 og torsdag d. 19 april, fremmøde 19.00, spillestart kl. 19.30.
Der spilles fem runder pr. aften, 20 min + fem sek. Alle er velkommen, og man møder bare op med en halvtredser om tirsdagen. Den dækker både tirsdag og torsdag. Der spilles alle mod alle, alt efter hvor mange vi bliver - dog max 10 partier på 2 dage. Der er tre præmier + rating præmie og præmierne gives til bedste samlede præstation over de to dage. Man er således velkommen til kun at deltage den ene dag, hvis man mener at det rækker til en præmie. Der er ingen forudgående tilmelding og der er max 32 pladser, så lad være med at komme sidst! Kom og få smæk af /Anders, Michael, Morten og Kim
Skakmølle maj-juni emt 2012
Næste Skakmølle emt afholdes i AS04 og KS's lokaler på Frejasgade 14. på følgende mandage med kampstart kl. 19.00: 7. og 14. maj , 28.maj (2.pinsedag) samt 4. og 11. juni.
Turneringen ELO-rates hvis muligt og spilles i 6-mandsgrupper, dog evt. suppleret med monrad. 40 træk/90 minutter derefter 15 minutter pr. spiller samt 30. sek pr. træk fra træk 1. Indskud kr. 150,- betales før 1.runde. Præmier: 90% af (indskud minus emt-afgift) Tilmelding senest torsdag 26.april 2012 til Jakob Printzlau tlf. 60630045 eller mail p[email protected]
Forventet max. på ca. 30 deltagere efter princippet først til mølle! Turneringen indgår i AMS,AS04,KS GP-turnering 2012. Link til KSU
Skakmølle,weekend-emt 23-25 marts 2012
Der var fuldt hus i Skakmøllens weekendturnering.
Bam, bam,bam og bam. Hvem kan stoppe denne mand. Thomas "The Hitman" Kirknel i aktion.
Haps. En bonde er en bonde. Thore sikrede sig andenpladsen trods slinger i valsen.
Louise Fredericia delte tredjepladsen med Peter Wieth-Klitgaard og Anil Surender.
Endnu engang dannede de hyggelige lokaler rammen om en velarrangeret turnering. Med 32 spillere var hver en plads besat, og det var glædeligt at se at det denne gang var en broget flok der var samlet om de 64 felter.
Således var der ikke alene besøg fra både Sverige og Norge, men også tre kvindelige spillere samt en knægt på ni år, jeg er sikker på at vi kommer til at høre mere til. Undertegnede så hans hårrejsende analyser efter et kampparti han vandt i flot offerstil, og det var ikke for folk med sarte nerver.
Thomas Kirknel vandt gruppe 1 og dermed turneringen med tre sejre og to remiser. Vi siger tillykke til Thomas "The Hitman" Kirknel. Tillykke til Thore Jensen der erkender at han var heldig i to partier og sikrede sig en 2-plads. Og tillykke Louise Fredericia, Peter Wieth-Klitgaard, og Anil Surender der delte 3-pladsen
En stor tak til alle deltagere der var med til at skabe en spændende turnering med den rette atmosfære, og en tak til arrangørerne der som altid fik tingene til at klappe.
Præmietagere i gruppe 1: 1. Thomas Kirknel kr. 1000 2. Thore N.Jensen kr. 500 3-5 Louise Fredericia kr. 100 Peter Wieth-Klitgaard kr. 100 Anil Surender kr. 100,-
Præmietagere i gruppe 2: 1. Lars Foldager kr. 800 2. Lars Møller Olsen kr. 400
Præmietagere i gruppe 3:. 1. Jørgen Holmstrøm Nielsen kr. 800 2-3 Erik Møllmann kr. 200 Jonbert Jensen kr. 200
Michael R Olsen ny klubmester
Michael R Olsen afsluttede sin turnering med en fantastisk spurt; tre sejre over Nikolaj Ohayv, Thomas Kirknel og Dan Andersen. Dermed gjorde han sig til en overraskende samlet vinder af vores AS-KS fælles åbne mesterskab og dermed også til ny klubmester i AS04!
Man kan i de to sidste partier tale en del om held og fusk, men faktum er at heldet følger den dygtige og forberedte spiller med øjne på stilke efter en kombi eller svækkelser i modstanderens opstilling. Michael er en tålmodig spiller, der kan sidde med en stilling i underkanten i timevis, for pludselig at finde en vindende vending; han er farlig glat og giftig. Hans præstations rating på over 2100 lover godt for fremtiden. Vi ønsker Michael alt godt med hans operation og at han vender styrket tilbage i foråret.
Ratingfavoritten Dan Andersen kom med en bedre korrektion ind på andenpladsen skarpt fulgt af Bent Vestergaard og vores egen Thore Jensen. Thomas Kirknel, som efter seks runder var favorit til at genvinde klubmesterskabet, måtte med de to sidste runders tab se en uvant fiasko i øjnene. Han kommer styrket tilbage - er vi bange for.
Den øverste ratinggruppe blev vundet af Michael Marshall fra Odysseus, skarpt fulgt af Jens Holm, Amager, der med en præstation på 2011 viste at man ikke skal tro at en gammel hund ikke kan bide fra sig. Bjarne kom tilbage med fire sejre i streg og tog dermed tredje præmien hjem til klubben.
Nederste ratinggruppe blev suverænt vundet af Frode Greissen, KS, som havde en underlig turnering; tre nederlag og helt væk, men så fem sejre i træk! Jan Torp var oppe og bide skeer med de store og mødte tre stærke mesterspillere og et par lige under, og formåede at score 50% samlet. En flot andenplads i gruppen. Jacob Printzlau præsterede lidt under niveau, men hev en tredje plads hjem.
Til bords med de store – Gibraltar 2012
Diagram er fra mit 4. parti (ikke mod Kortchnoi, altså), - et parti der bestemt ikke skriver sig ind i skakhistorien, men som alligevel endte i en smuk afslutning. Sort trækker og vinder
Af Carsten Randløv, vores udsendte medarbejder,
Ingen skakturnering er for stor til at udelukke AS04-folk….Wijk ann Zee, måske…., men f.eks. ikke den hidtil stærkeste åbne turnering (det mente arrangørerne i hvert fald): Gibraltar Tradewise Chess Festival 2012.
Det var i år 10. udgave af turneringen, og nogle mente at det – og vel også det forhold, at den samlede præmiesum lå tæt på 1,5 mill. kr. – var grunden til, at så prominente folk var mødt frem: Peter Svidler, Victor Kortchnoi, Judith Polgar, Nigel Short, Michael Adams, Le Quang, David Howell, Shakhrivar Mamedyarov, Krishnan Sasikivan, Daniel Fridman, Victor Shirov – bare for at nævne nogle -, og så ikke mindst den kinesiske kvindelige verdensmester, den kun 17-årige Hou Yifan.
Nå ja – så var der jo også Jens Hendriksen og undertegnede, der håbefuldt var mødt frem for at promovere kendskabet til AS04 kloden rundt. NU var chancen der for omtale i ”New in Chess”, selv om vi nok må indrømme, at sandsynligheden var ringe i betragtning af, at vores bidrag til det tårnhøje ratinggennemsnit hos de over 300 spillere, var til at overse.
Men hotelværelset var fint, fitnessrummet – der altid er så befriende tomt for skakspillere under en sådan turnering, og hvor jeg fik besked om at holde vinduerne lukket for at forhindre abernes indtog (de rigtige aber, altså) – havde hele 2 fjernsyn, maden var ok og solen skinnede samtlige 10 dage turneringen varede, og hvor vinterens kulde og sne lå tungt udenfor AS04`s kælderlokaler.
Turneringen var som helhed godt organiseret, og blev afviklet med britisk afslappethed og humor. Gallamiddagen var elendig, - eller rettere, det kan godt være den var fin, men der manglede altså kartofler og brun sovs, og den overkogte reje der lå og grinede hånligt af èn på den alt for store tallerken, gjorde kun ondt værre. Og så synes jeg altså, det er en stor skam, at vi –”kælderfolket” – ikke har mulighed for at følge med hos ”heltene”, der spiller på 1.sal. De burde starte et par timer senere på 1.salen.
Vi ved nu, at Nigel Short vandt turneringen på ”tie-break” over Hou Yifan, der blev den virkelige helt: hun mødte 7 spillere med rating over 2700, og lavede en ratingpræstation på formidable 2877 – hvilket arrangørerne mente var den stærkeste præstation af nogen 17-årig nogensinde - køn uvedkommende!!!
Vi ved også nu, at kendskabet til AS04 i Hong Kong, vedbliver at være begrænset. Jens klarede sig lidt i underkanten af det forventede (rating styrer), og selv havde jeg en ok-god turnering – tabte ”kun” 6 af de 10 partier, hvilket alligevel gav en ratingpræstation på 1955.
Hvad vi ikke ved, er de mange små skak-vignetter en så stor turnering med så mange koryfæere samlet på så lille et areal over så mange dage, kan generere.
Nu er dette jo ikke ”Se & Hør”, så ikke et ord om Yifan`s klædelige beskedenhed den aften hun blev komplementeret for sejren over Judith Polgar, og pludselig havde skabt forvirring om, hvem der i dag reelt er den stærkeste kvindelige skakspiller. Ej heller et ord om Lafuente`s degradering fra Stormester til ”barnepasser”, og slet intet om Podagraepidimi, HSP eller andre dårligdomme i den danske lejr. Vi var i alt 8 spiller fra Danmark af sted, - bedst placeret blev Silas Lund med en 78. plads.
Men mit lille intermezzo med ingen ringere end Victor Kortchnoi, har redaktionen lagt pres på bliver formidlet til klubmedlemmer. Lidt stjernestøv kan de 5 minutters berømmelse vel også kaste af sig, og da sandsynligheden for at Victor (min gode ven, Victor) kommer forbi kælderlokalerne på Friasgade jo nok er meget lille, har jeg besluttet at overvinde betænkelighederne:
Med på turen var Jes (I ved…, ham fra Allerød skakklub, ….¨Hillerødmesteren”), der første aften, i – hvad man må kalde - opløftet tilstand, også så chancen for de 5 minutters berømmelse, og med paraderne nede ingen betænkeligheder havde ved at frekventere Kortchnoi.
Næste morgen, før Jes havde overvundet tømmermændene, kom så Kortchnoi over til vores bord, kommenterede Jes, og hvor vi med æresfrygt fik udtrykt vores betænkeligheder over forløbet den foregående aften. Kortchnoi beroligede, fortalte at han, med det samme han så Jes arrivere, havde orienteret sig om, hvor nødudgangen var, og at han senere undslap ad den vej. Så – no hard feelings.
Carsten Randløv: "Ahhh...mister Kortchnoi..."
Efter morgenmaden henvendte mesteren sig så igen, idet han mente, at han og jeg måtte spille i samme klub, og pegede på mit paretiske ben. AS04 kunne det vel ikke være, måske en skakklub i Ministeriet for Gaggede Gangarter? Kan man ikke blive berømt på sit skakspil, hjælper det at ”gå underligt”, tænkte jeg, og glædede mig over mit nye stjernebekendtskab, der retfærdiggjorde at jeg senere kunne lege piccolo for ham og fruen på første elevatorudflugt under turneringen. Respektfuldt spurgte jeg, hvor han skulle af (jeg VIDSTE det ikke), og han svarede ”minus one” (det SAGDE han), hvorfor jeg trykkede på knappen til første kælderetage. Kortchnoi så undrende på mig, og jeg fornemmede det kortvarige bekendtskab var i fare, men åbenbart ikke nok til, at jeg frejdigt tillod mig at køre endnu en etage ned – den rigtige kælder, hvor jeg skulle spille. Ak ja – det blev så afslutningen på den berømmelse, Kortchnoi`s øjne lynede, og det var med en noget flad fornemmelse jeg første dag satte mig til brættet (- og tabte).
Kortchnoi: "”Get away…”.
Muligheden for at beklage ”min opførsel” kom et par dage senere, hvor jeg, udenfor elevatoren, stødte på Kortchnoi, og med åbne arme imødekommende forsøgte mig med et ”Kortchnoi…”. Længere nåede jeg ikke. Svaret var kontant, idet han med ”onde øjne” slog ud med stokken og vredt kommanderede ”Get away…”.
Således lykkedes det at komme i ”bad standing” hos Kortchnoi, en status det åbenbart ikke er så enkelt at få omstødt. På den anden side er det vel også bedre at være i ”bad standing” hos mesteren, end slet ikke at være i ”standing”.
Men skak var der også tid til, og fra turneringens 4. runde (på min fødselsdag) mod finnen Pekka Pietinen (rating 2008) lykkedes det at ”plukke en lille blomst”: Se skakdiagram øverst. Løsning kommer ved en senere lejlighed i klubbladet, og lad nu være med at spørge Rybka!
Carsten Randløv
Aflysning
Skakvenner.
Det er med stor beklagelse at foredraget af Thomas Kirknel, torsdag, den 9. februar, er blevet aflyst. Vi håber at Thomas finder en anden torsdag i nærmeste fremtid, så alle interesserede kan blive klogere på tårnslutspillets mysterier. Den kommende torsdag vil der være lynskak som sædvanligt. Vi ses, Bestyrelsen
Hyggelig lørdag eftermiddag med hurtigskak
Lørdag den 28/1 var der atter gang i hurtigskakken og atter en gang under ledelse af vores 2 superarrangører Jacob Printzlau og Finn Bonnez. Takket være Jacobs indsats ved tlf. nåede vi via flere reserver op på 12 hold og, som sædvanligt fristes man til at sige, med Skakobs bestående af Jacob Aabl. Thomsen og Jacob Carstensen, som favoritter. Denne placering levede de op til med en sikker sejr, kun Carstensen måtte af med et 1-tal mod Jesper Masaeus fra Skakpatruljen. Mere overraskende var det at Kieler Meerbauer, Finn Bonnez og René Andreasen, kunne klemme sig ind på 2.-pladsen da Finn jo også stod for rundelægningen og andet. Det var bla foran de genopståede Hajerne, Eric Brøndum og Jørgen Hvenekilde, der blev nr 3 efter målfoto. Tidligere var Hajerne et frygtet hold til bla. B&W 4-mandsholdturnering, men helt så hårdt bed de ikke denne gang. Nu var der jo også kun 2 af dem. Ratinggruppen blev vundet af Ørnen og Fuglekongen og Ørnen er moi, Bjarne Henriksen og Fuglekongen er lig med Finn G Madsen. Vi nåede akkurat at holde Mission Impossible bag os takket være et 1-1 resultat i sidste runde mellem netop de 2 hold, og da vi blev sidst sidst var det et meget populært resultat hos os ihvertfald. Alt i alt en superhyggelig lørdag og "folkekravet" er selvfølgelig, at de 2 herrer snart kommer med et nyt udspil!? Mvh Bjarne