Medlemmer i aktion i sommeren 2014
Foreløbig har 3 fra klubben tilmeldt sig Politiken Cup. Jørgen Hvenekilde, Hans Larsen og Aase Morling har tilmeldt sig det store felt med blandt andre 10 stormestre (GM) over 2600 i rating. Den store turnering over 10 runder foregår på Konventium i Helsingør fra den 21-29 juli. Hvis der er en deltager med bil der vil deltage, vil jeg meget gerne have et praj om det på mail: [email protected]. Det forlyder nemlig at kystbanen igen vil lave sporarbejde mellem Østerport og Klampenborg og de gener det dermed medfører. Det vil være rart at dele kørselsomkostningerne med en klubkammerat!
Whitsun Masters, 5-7 juni i Øbro. Finn Bonnez, Michael Olsen, Jens Henrichsen og undertegnet er med blandt de 24 deltagere med +1900. Endelig er der spændende turneringer i gang, hvor mange af klubbens medlemmer gør det godt!
I Herlevs Forårsturnering har klubben 2 deltagere med. I den øverste gruppe har Casper Olsen 3½ af 6 samen med 3 andre, så der bliver en dramatisk sidste runde. I den næst øverste gruppe deler Bjarne Henriksen føringen med 5 af 6. Han skal i sidste runde møde sin gode ven Finn Gemynthe Madsen på 4½/6.
I K41´s Sommerturnerings øverste gruppe har Peter Wieth gjort det godt med 2½/3 og i gr. 2 har Thore 1½/3. Især Peter har en chance for en topplacering, da der kun er 2 runder igen. Asger Jeppesen har 1½/3 i gruppe.3, mens Aage Christensen foreløbig 1 point af af 2 kampe i gruppe 4
I KSUs 3. dagturnering har Christian Strachan en delt 1. plads i øverste gruppe. Fantastisk at han har scoret 3 af 4 allerede, når hans forventet er på 3,1 i de 7 runder. Kan Christian blive sådan ved, får han over 1900 i rating, da han bare mangler omkring 20 rating. Hans Larsen har 2½ af 4 i gruppe 2
Endelig er der Nørrebros Forårs EMT hvor Thore har været så heldig at lægge ud med 4 gode 1-taller og Peter Wieth og Michael Nielsen (Allerød) har 3 point. I gr.2 har vores nye medlem Bjarke Rasmus Nicolaisen fået en kanon debut med 4 af 4! Han har som den 3 lavest seedede på 1355 scoret helt fantastisk. Spændende at følge ham videre frem og se om Hans Larsen eller Asger Jeppesen begge på 3 af 4 (eller andre) kan indhente vores talentfulde nye medlem.
/ Thore