Klubben åben igen!
Lørdag aften den 6. juni kom de gode nyheder til skakfolket. Fra mandag 8. juni er det atter muligt at afvikle foreningsaktiviteter, herunder at spille skak :-)
Mandag 8. juni vil der være åbent i lokalerne fra kl. 18.55.
Klubaftener om mandagen og torsdagen genoptages hermed indtil sommerferien. Sidste klubaften inden sommerferien er torsdag d. 25. juni.
Vi har besluttet at afvikle 6. og 7. runde i emt-en:
6.runde mandag 15. juni kl. 19.00.
7.runde mandag 29. juni kl. 19.00
Evt. udsatte partier fra 6.runde skal være afviklet inden 7. runde.
Hvis man af praktiske grunde gerne vil spille et parti forud er der mulighed for dette. Det forudsætter at man aftaler det med ens modstander samt giver besked til Jacob på [email protected]
Vi skal stadig vise hensyn overfor hinanden og undgå at være for tæt samlet. Spillerne vil derfor blive placeret jævnt fordelt i lokalet.
Ligeledes vil der være adgang til håndsprit. Benyt det venligst :-)
Elite Juniortræning genstarter tirsdag d. 9. juni og Begynder Juniortræning torsdag. d. 10 juni. Jeg forventer dog en mindre deltagelse fra vores juniormedlemmer end normalt og det er helt okay at utrygge juniorer venter til efter sommerferien med at genoptage skaktræningen. Sidste juniortræninger inden skolernes sommerferie vil være hhv. tirsdag den 23. juni og torsdag d. 25. juni. Der vil således kun være tale om 3 x juniortræninger inden sommerferien. Vi åbner igen dørene til juniortræning hhv. tirsdag d. 11. august og torsdag den 13. august.
Generalforsamling er planlagt til torsdag 25. juni kl.19.45.