Juniorkamp ml AS04 og Øbro

Torsdag den 14. april kl 18.00 blev vores første juniorkamp spillet mod Øbro stærke juniorer i vores hyggelige lokaler (udsagn fra vores besøgende!). Spænding blev der aldrig tale om, da Øbro-juniorerne gjorde kort proces og vandt alle 3 runder stort. Det var den første match for  AS04s juniorer, så næste gang håber alle, at det bliver mere jævnbyrdigt. Minsandten om ikke Simon Christensens mor mødte op med en super flot kage. Temaet var ’mat i et træk’! Lækker chokoladekage med skakbrikker og matsættende løber! Suverænt. Derudover var der juice og frugt. Efter tre kampe, mod tre forskellige modstandere, skiltes de to hold plus forældre med en klapsalve til Øbro-holdet. Tillykke med sejren i den første match mellem AS04 og Øbro. / Jørgen Holmstrøm