Bedemændene sejrede i hurtigskak for 2-mands hold 26.04.14

Weekendens hurtigskak turnering for 2-mands hold blev vundet af Nørrebros Bedemænd (Bent Vestergaard og Thomas Varming) med 9 point efter de 2x6 runder. Det var nok til at forvise 2-pladsen til Elitegymnasterne fra Næstved Skakklub (Thomas Christensen og Flemming Preuss) med 8½ point, mens Hip & Haps fra Allerød (Jes W. Knudsen og Flemming Borg) endte på 3. pladsen med 7½ point. I ratinggruppen tog Nørrebros Thore Jensen og Arn Holland (juniorspiller) sig af pengepræmien med 6 point. Det var i det hele taget glædeligt at se så mange juniorerne deltage i turneringen (hele 6 blandede "1 voksen + 1 junior hold" stillede op). Den samlede sluttabel kan ses i følgende vedhæftede fil. / Kim