Hurtigskak for juniorer søndag d. 4. feb. 2024
Søndag d. 4. februar inviterede Nørrebro Skakklub til en junior turnering efter samme koncept som i efterårsferien 2023. Dvs. en 6-runders turnering delt i 2 grupper. A-gruppe for øvede hvor alle kunne deltage og en B-gruppe, hvor adgangskravet var et ratingtallet under 1100.
Da klokken rundede 10:00 var der dukket 18 spillere op fra 11 forskellige skakklubber. Eneste deltager fra vores egen klub var Samuel Rafn Andreasen, som stillede til start i B-gruppen. Desværre var det ikke alle de tilmeldte der dukkede op. Det betød ikke det store for afviklingen af A-gruppen, hvor der var 12 spillere til start.
Det var noget mere problematisk i B-gruppen, som nu kun bestod af 6 spillere. Dette harmonerede ikke med at der skulle spilles 6 runder. Derfor valgte vi i stedet at afvikle gruppe B som en 5-runders alle mod alle gruppe.
I gruppe A lagde Tristan Elnegaard (Gentofte Skakklub) stærkt ud med at vinde de første 4 partier. Desværre for Tristan kunne han ikke holde kadencen i de sidste runder. Da Tristan tabte de sidste 2 runder, blev han indhentet af hele 4 spillere. Derfor måtte alle præmieplaceringerne afgøres på korrektion.
Blandt de 5 spillere med 4 point have Laurits Knudsen (Allerød Skakklub) og Tristan Elnegaard, den bedste korrektion. De to sluttede med akkurat samme korrektion, derfor løb Laurits Knudsen med gruppesejren pga. af at han havde vundet det indbyrdes parti over Tristan Elnegaard.
De 3 sidste spillere som også opnåede 4 point var han Anders A. Mikkelsen (Gentofte Skakklub), Andreas Peitersen (Øbro) og Hanesh Ravikumar (Næstved Skakklub).