De 5 hold fra Nørrebro har gjort det rigtig godt i holdturneringen i år. Det blev til 2 første pladser og dermed oprykninger, mens ingen hold endte med at rykke ned. Både 2. og 4. holdet holdt flot kursen mod oprykningen også til fællesafslutning på Tapeten i Ballerup. Nørrebro Skakklub er ved at blive en særdeles stærk breddeklub, hvor vi ganske vist mangler et divisionshold, men nu har 2 hold i mesterrækken, 2 hold i 1.række, samt 1 hold i 2. række.

1.holdet:  Skakklubben Philidor  med spillere på GM- og IM niveau satte sig selvfølgelig  på oprykningspladsen,  og der var reelt kun 2.pladsen at kæmpe om. Spillerne på 1. holdet fik hurtigt sat kursen mod den plads ved at vinde en solid 6-2 sejr over Øbros 2.hold i første runde.  Med den sikre 2.plads, 3½ point mere end Herlev på 3.pladsen, gjorde klubbens bedste hold det der var tiltroet dem inden starten af holdsæsonen da holdets gennemsnitsrating på 2004 var noget bedre end de andre holds (Philidor undtaget). Det er rigtig godt gået, for modstanderne i mesterrækken er næsten lige så stærke som dem i 2.division.  Da der ingen nedrykkere var fra divisionen til vores mesterrække i 1.hovedkreds, skulle chancerne for oprykning næste år blive betydelig større. Man kan sige at der er en gylden chance for at holdturneringen 2013/2014, bliver året hvor dette hold eller måske et endnu stærkere hold vil give klubben en plads i 2.division. Topscorer på 1.holdet blev Casper Olsen med 5 point af 7 og hans ratingfremgang fra 1995 til 2029 står også for hovedparten af de 45 ratingpoint, som de 8 spillere på holdet samlet set vandt. Klubbens 1.hold var i gode hænder da disse herrer førte skakbrikkerne: Thomas Kirknel, Jørgen Hvenekilde, Bent Vestergaard, Casper Olsen, Martin Willerup, Jens Kristian Sørensen, Erik Sværke og Jonel Balnozan.

2.holdet:  Blandt de nye hold i Mesterrækken bliver klubbens 2.hold 🙂  Selvom det holdt hårdt for 2.holdet undervejs til 1.pladsen i den ene af de to 1.rækker, er denne oprykning også et bevis på at AS04 og KS ved sammenlægningen til Nørrebro Skakklub er blevet en stærkere helhed. Vores 2.hold var tiltroet 2.pladsen efter Odysseus 2. Sådan blev det heldigvis ikke, og efter en særdeles tæt afslutning endte Fr.berg 2. fra den anden gruppe med at blive den bedste 2’er og de oprykker også til Mesterrækken. Surt for Odysseus 2.hold, men deres 1.hold havde til gengæld meget succes i divisionsturneringen, hvor de rykkede op i 1.division, så værre er det heller ikke. Før 2.holdet mødte netop Odysseus 2. i sidste runde, havde vi et ½ points forspring og skulle mindst have uafgjort for at vinde gruppen. Det blev en meget tæt kamp, som nogle spillere fra Fr.berg også fulgte tæt. Efter vores 4½-3½ sejr glædede vi ikke bare os selv over oprykningen, men fik os glade smil og kommentarer fra folkene fra Fr.berg. Lyngby Virum vandt for øvrigt klart den anden 1.række, og det bliver realistisk set blandt de 3 hold, man skal finde de 2 nedrykkere fra Mesterrækken næste år. Rating og forventning hører sammen, men at ratingforventninger tit ikke holder vand, er jeg selv et godt et godt eksempel på. Efter 5.runde, hvor jeg som planlagt havde afløst Torben Kjeldsen ved udekampe + et andet afbud, havde jeg scoret 2 af 4 og sat omkring 60 ratingtal til, men slutningen blev heldigvis god, så selvom jeg endte med et tab på 34 rating i holdturneringen, var det vigtigere at jeg i sidste runde vandt lidt af det tabte tilbage og bidrog til at holdet akkurat sneg sig op på 1. pladsen i gruppen. Gode reserver i Henrik Bruun (1/1), Søren Jensen(½/1) på det hårde 1.bræt, samt Kim Andersen (1/1) var bestemt også medvirkende til oprykningen. Den største pointsluger var Olav Kallenback med 5½ af 7 på 8.bræt, mens Anders Sønderby med 4 af 6 på 2.bræt fik den største ratingfremgang på 41 rating og nu kommer over 1900 J tillige med Paul Lubson der fik 3½ af 4 og vandt 17 ratingpoint. De andre på holdet inklusiv undertegnet gjorde det rent ratingmæssigt lidt under forventet, men plusscore fik langt de fleste. 2.holdet gik ubesejret gennem holdturneringen og vandt 1-pladsen alt andet er sådan set bare mellemregninger, der kan springes over. Super godt!

3.holdet: Målet for 3.holdet i den anden 1.række var fra sæsonstart at undgå en nedryknings-plads. De gode skakspillere på holdet og andre der fulgte deres bedrifter blev aldrig bange for at det kunne ske. Det startede med et godt 3½-4½ resultat mod de senere oprykkere fra Lyngby-Virum, 4-4 mod Amager, 4½-3½ over Odysseus 3, samt en flot og særdeles uventet sejr over Fr.berg 2.hold på 5-3. Så gik det dårligere i slutningen af turneringen med en sejr og 2 nederlag, men holdet gjorde det langt bedre end forventet. Ud af mange gode præstationer på holdet kan man passende fremdrage Christian Strachan på 1. bræt og Leif Jürgensen på 8.bræt. Den førstnævnte fik 3 point af 7 og vandt alligevel 42 rating, så han herefter har 1777. Det siger meget om den ulige kamp, der skulle have holdt hans score meget lavere iflg. ratingtal. I stedet gik det ud over Amager 1. og Fr.bergs 2.holds 1-bræt (begge over 1950 i rating), men da jeg selv kender følelsen af at miste noget ære af og til, vil der ikke blive nævnt nogen navne. For Leif Jürgensen gik holdturnering overvældende godt. Han scorede flot 6½ af 7 mulige! Han ærgrer sig sikkert lidt endnu over at han ikke fik den sidste halve med og fik “den perfekte score”. 66 gode rating gik i denne holdturnering til Leif, så nu har han ca. 1730 i rating. Læg mærke til hvor homogen også dette hold er mht. rating. Der var omk. 75 rating mellem bræt 1. og 8. før holdturneringen og klubben har som sagt tidligere en rigtig stærk bredde nu.  Flot af 3.holdet at få en 4.plads i 1.række!

4.holdet: Der er ingen ende på holdenes succes i år! 4.holdet gjorde det rigtig svært for de andre hold i 2.række, gr.1. og vandt alle deres kampe. Den vigtigste sejr var sejren på 5-3 over K41s 4.hold. Holdet fra K41 4 rykker dog også op via deres 2.plads, så det var en stensikker oprykning vores 4.hold præsterede. Da holdet tillige vandt over 100 rating point til deling kan det være svært at eksponere et par af spillerne frem for nogle andre, der også gjorde det godt. Her er scoren for de spillere der spillede 4 kampe eller mere, samt rating udvikling og det nye ratingtal:

  1. Kim Secher Andersen, 4½ af 7          +65  1701
  2. Henning Christensen, 3 af 7               -12  1653
  3. Jørgen Holmstrøm, 6 af 7                   +24  1700
  4. Jacob Printzlau, 6½ af 7 (topscorer)  +53  1677
  5. Asger Jeppesen, 4 af 5                         +43  1587
  6. Tommy Eriksen, 2 af 4                         – 33  1502
  7. Henrik Høybye, 6 af 7                            +34  1565
  8. Åge Christensen, 4 af 5                          – 9    1520

Holdet fik i alt 39 point, hvilket giver et gennemsnit på lidt over 5½, så hvad kan man overhovedet være utilfreds med? Kæmpe tillykke med oprykningen til 4.holdets spillere!!

5.holdet: For 5.holdet i 2.række,gr. 2 var det gennem noget af sæsonen tale om at undgå at rykke ned i 3.række. Det er igen det med rating og forventninger der spiller ind. Holdet havde det laveste ratinggennemsnit i gruppen (ca.1350) og lå før start ca. 75 rating efter Øbro 4, der lå næstsidst. I den anden ende af forventningsskalaen lå Tårnby 1 med et snit på 1725 og det er helt ubegribeligt at holdet fra Tårnby 1 er kommet fra 1.række ned i 2.række, men Tårnby slog sig med 40 point tilbage til 1.række. Der var en kamp Tårnby tabte og det er svært for mange at forstå, hvis de ikke kigger på holdopstillingerne. Tårnby 1 tabte til Nørrebro 5 med 3½-4½! Vandt holdet med 1350 i snit over topholdet med over 1700 i gennemsnit? Ikke helt….vores 5.hold var forstærket med 1.Henrik Bruun, 2.Finn Bonnez og 3. Hans Larsen. De 3 reserver vandt overraskende alle og samtidig vandt Jens Amstrup og Henri tog en halv. Tårnby var tiltroet at få en 6-2 sejr, så meget flot at gøre det kunststykke af underhundene. Helt bestemt! Holdet fik en fin 6.plads og spillerne vandt samlet set også en del rating. Henri Snurre på 7.bræt blev topscorer med 4 point af 6. Han blev også beriget med + 65 ratingpoint, den største fremgang på holdet.  En stor tak til de gode reserver som hjalp godt med pointhøsten. Især til Henrik Bruun der venligt stillede op til holdets sidste 4 kampe og vandt alle partier på 1.bræt. Han vil ligesom Henri få en flaske god vin til vores kommende Generalforsamling, da han har scoret godt også som reserve på 1. og 2. holdet – 100% faktisk dvs. 6 af 6 mulige! 5 holdet fik 24½ point, hvilket var 7½ point mere en Posten 1, der må rykke ned i 3.række. Holdet var 3½ point bedre end forventet, hvilket man som en nyt gode også kan læse om på holdsiderne.

Stor tak til Turneringsleder Peter Olsen, som igen i år har bestyret resultaterne godt og har forsynet os andre med op- og nedrykningsregler på bedste vis på KSUs hjemmeside.

Husk at deltage i den kommende generalforsamling i Nørrebro Skakklub – især vil man gerne se topscorerne: Casper Olsen (5/7), Olav Kallenback (5½/7); Leif Jürgensen (6½/7); Jacob Printzlau (6½/7); Henri Schnurre (4/6), samt Henrik Bruun for hans optræden som superreserve.

På Bestyrelsens vegne

/ Thore