Vores stærkeste juniorhold Brobizz 1 fik en fortjent 2.plads i junior grand prix turneringen efter BMS Tiger 1, men foran Odysseus 3 der har været med i juniorholdskakken i flere år.
Brobizz 2 fik lidt under 50 % i score og fik en 9.plads. Der var flotte T-shirts og medaljer til alle, mens de 4 første hold også fik pokaler. Klubben har også fået sin pokal for den fine 2.plads til Brobizz 1. På bræt 1 fik Andreas Skovgaard 7 point af 9 i turneringen og som en vidnesbyrd for den flotte udvikling af vores juniorer skal vi nyde hans parti mod Hans Jørgen Hansen, som fik 5 point af 6. Der er tale om flot skak hvor der kæmpes hårdt om initiativet hvor Andreas trods hårdt presset finder flere virkelig flotte angrebstræk.
7. runde af juniorholdturnering 2012-13 spillet d. 6.april 2013 på 1.bræt
Andreas Skovgaard (1222) – Hans Jørgen Hansen 1289, Brønshøj
- e4, e6
- d4, d5
- exd5, exd5
- Sf3, Sf6
- Sc3 ,Lg4
- h3 ,Lh5
- Lg5,c6
- De2+! (god ide og Stockfish’s førstevalg), Le7
- LxSf6!, gxLf6
- g4, Lg6
- 0-0-0, Sd7
- h4 ,h6 (h5 havde været en smule stærkere)
- De3,Sb6
- h5!, Lh7
- Dxh6!,Dd6
- Dg7, 0-0-0
- Lh3 (god plan men Dxf7 var dog stærkest), Kb8
- Th-e1, Lf8
- Dxf7 ,Lh6+
- Kb1,Df4 (Sc4 var bedre)
- Te3?! (Te7! var bedst), Sc4!
- Se2, Lxc2+! (Stockfish siger +3 til sort)
- Ka1? (Kxc2 var bedre),Dd6!
- Te7, Db4!
- b3, Lxb3? (løber slår tårn havde været bedre og stillingen er nu lige igen)
- Tb1!, Sa5? (Ser farligt ud, men hvid får herefter sat sit angreb ind på går til angreb på flot vis).
- Dxf6!,Da3
- Tb2 Ld1
- Th7!!, TxTh7? (modstanderen falder i fælden)
- DxTd8++