Nørrebro Skakklub inviterer til 5 runders hurtigskak afviklet som Fischer-Random (960)

Dato: Mandag 2.september 2019. Fremmøde kl. 19.00 (vores lokaler er åbne fra 18.45)

Sted: Kælderlokalerne Frejasgade 14, Nørrebro.

Der spilles i én monradgruppe, i alt 5 runder.
Betænkningstid 15 min. pr. spiller + 5 sekunder pr. træk fra træk 1.
Indskud kr. 50,- betales kontant før 1. runde (alt indskud går til præmier)

Tilmelding: Vi anbefaler tilmelding via DSU senest 29. august, eller ved fremmøde på dagen senest kl. 19.00

Lidt om “Fischer-Random” eller som det officielt hedder: 960

Før hver runde trækkes der lod om officerernes placering, som er ens for hvid og sort. Bønderne står som sædvanlig og øvrige regler er som i traditionel skak. Dog er måden at rokere på speciel, denne vil for den givne stilling blive forklaret før hver runde. Fordelen ved denne spillemåde er, at man undgår udenadslært teori og tvinges til selvstændig tænkning fra starten.

Evt. spørgsmål til f_bonnez@post9.tele.dk

Specielt til Nørrebro spillere: Bedst placeret Nørrebro spiller vil blive Nørrebro klubmester 2019 i Fischer Random (960).
Vel mødt
Nørrebro Skakklub